Har du svært ved at nå i fitnesscentret, så findes der masser af muligheder for at træne derhjemme. Det kræver mest af alt en god selvdisciplin og så gør det træningen lidt sjovere, hvis du bruger redskaber. Du kommer i gang for 100 kr., hvis du vælger sjippetov, bolde eller elastikker. Du kan også vælge de større maskiner. Når du køber ENERGETICS redskaber og maskiner medfølger instruktionsbøger og trænings-programmer.
Det kan en romaskine
Simulere ægte roning. Ryg, arme og ben skal lære at arbejde rytmisk sammen.
Trækteknikken kræver en smule indlæring. Den type hjemmemaskine, der gennemarbejder flest muskler:
alt andet end brystmuskler trænes. Gå efter maskiner med tungt svinghjul eller luftmodstand.
Det kan en trappemaskine
Simulere bevægelsen at gå på trapper. Består typisk af to trædeplader, der bevæger
sig uafhængigt af hinanden. Bevægelsen kan volde enkelte besvær i starten. Maskinen træner primært
lår og balder. En maskine, du kan læne dig op af, snyder dig for ekstra forbrænding.
Det kan en ellipsetræner
Ellipsetræneren er en mellemting mellem trappemaskine, løbebånd og motionscykel.
Den træner både over- og underkrop igennem. Bevægelsen kræver ingen indlæring. Vær specielt
opmærksom på håndtagenes højde. De skal nemt kunne justeres, så de befinder sig nogenlunde ud for
dine skuldre.
Det kan et løbebånd
Et løbebånd giver dig samme træning, som hvis du rent faktisk gik eller løb en tur. Vær
opmærksom på, at den flade, du løber på, skal være så stor, at du føler dig tryg og kan tage lange
skridt, og motoren skal være stærk nok til at trække din vægt. Displayet skal være forsynet med
tydelig nødstopknap, en såkaldt dødmandsknap.
Det kan et multiredskab
Styrketræningsmaskiner har mange forskellige øvelser at vælge mellem. Modstanden kan enten
varieres via kraftige elastikker eller gennem store vægtmagasiner. Der er direkte sammenhæng mellem
det antal muskler, du kan træne, og prisen.
Det kan en motionscykel
Motionscykler arbejder underkroppen godt igennem ligesom en gadecykel. Køb en cykel med
magnetbremse på svinghjulet i stedet for det gamle remsystem.
Kilde: www.Iform.dk
Hjemmetræning er noget for dig:
Hvis du vil øge din styrke
De muskler, du træner op, kommer dig til gode i mange andre sammenhænge. Fitness
styrker din krops evne til at kunne klare, hvad du beder den om, oven i købet med et lille overskud
af kræfter.
Hvis du vil øge din selvtillid
Vi føler os alle bedre tilpas, når noget lykkes for os. Din krops tilbagemelding til din
psyke efter motion er velbehag og overskud.
Hvis du vil have en bedre søvn
Motion forbedrer din krops mulighed for at klare stress. Problemer med at falde i søvn er
ofte et af de første symptomer på, at du er ved at blive stresset. Efter motion sover du bedre.
Hvis du vil bevare dine stærke knogler
Regelmæssig motion styrker knoglerne, så du ikke så let risikerer at blive en skrøbelig
gammel én, der brækker hofter og ben.
Hvis du vil reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme
De helbredsmæssige fordele, du opnår, er ikke til at komme uden om. Og de hjemmelavede er
præcis lige så gode som de udendørs og dem, du opbygger i et motionscenter. Måske får du først
belønningen om 20-30 år, hvor du ellers ville begynde at skrante. Men med fast motion kan du
statistisk lægge mange gode år til dit liv.
Hvis du vil holde din vægt under kontrol
Du har færre undskyldninger for at springe en træning over, når apparatet står dér lige inden
for rækkevidde. Du bliver hele tiden mindet om træningen. Vedholdenhed er en af de vigtigste
faktorer, når det gælder om at få succes med sit vægttab og holde vægten.
Hvis du har brug for energi i hverdagen
Det handler om aktivitet, men du slipper for at få påduttet en træners mening om,
hvor hårdt og hvor længe du skal gå til den. Som hjemmetræner kan du opbygge en kanonform fra
bunden, eller du kan vælge let og lidt, men godt. I starten har du måske kun energi til at træne 2
minutter. Men efter nogle måneder vil de 2 minutter hurtigt blive til 30. Dit nye energiniveau vil
smitte af på resten af din dag.
Hvis du har skiftende arbejdstider
Stadig flere af os arbejder på andre tider end i de sædvanlige 8 til 16-job, og mange af os
flekser. Så kan det være svært at overholde en fast træningstid. Træner du hjemme, kan du tilpasse
motionen dit liv i stedet for at være slave af den.
Hvis du har børn
Hjemmetræning sparer babysitter. Du får mere tid sammen med børnene, og samtidig er
du et sundt forbillede for dem. At du har et godt helbred, er lige så vigtigt for dine børn som for
dig selv.
Hvis du vil være uafhængig af vejret
Når fortove og skovstier er smattede og glatte, får du let spændinger i skuldrene, når du
løber på dem, fordi du er bange for at glide. Og det kan være svært at motivere sig selv til
overhovedet at komme ud. Den slags vejrmæssige bekymringer slipper du helt for, når
træningsudstyret står parat inde i den lyse, varme stue.
Kilde: Iform.dk / Claus Høg
Kom igang for 100,- og find det udstyr der passer til dig og dine behov. Se det store katalog.
EMERGETICS beslutning-matrix hjælper dig med at vælge det rigtige fitness-redskab til dine behov