Medlemsvilkår

Brug af Club INTERSPORT medlemskort
Club INTERSPORT medlemskortet kan udelukkende anvendes som bevis for medlemskab i Club INTERSPORT i forbindelse med opnåelse af rabatter, adgang til medlemsarrangementer o.lign.

Kortet skal altid vises ved kassen for at få adgang til medlemstilbud og optjening af bonus. Har man glemt kortet, kan man få et stempel bag på bonen. Hvis kort og bon medbringes indenfor en periode af 3 måneder, vil købet efterregistreres og indgå i bonusberegningen.

Ekstra kort
Der kan udstedes 1 ekstra kort til en person i samme husstand. Kort til personer under 15 år kan kun udstedes med forældrenes samtykke. Alle køb på begge kort danner grundlag for bonusberegningen.

Tabt kort
Tabt eller beskadiget medlemskort kan erstattes med et nyt mod betaling af et gebyr på 15,- kr.

Ansvar
Medlemskortet er personligt og må ikke overdrages og bruges af andre. INTERSPORT kan til enhver tid forlange at se gyldig legitimation ved benyttelse af kortet i INTERSPORT.

Ved medlemskabets ophør eller i tilfælde af misbrug skal kortet leveres tilbage til INTERSPORT.

Bonus
Din bonus kan bruges 1 år fra udstedelsesdatoen. Ikke indløst bonus kan altså ikke overføres til året efter. Din konto nulstilles hvert år, når en ny bonusperiode begynder. Der overføres altså ikke beløb fra én bonusperiode til den næste.

Force Majeure
INTERSPORT er ikke ansvarlig og kan ikke gøres erstatningspligtig for eventuelle skader, manglende bonusbetaling eller lign., der måtte opstå i forbindelse med strejker, lockout, blokader eller andre former for force majeure.

Ændringer i medlemsvilkår
INTERSPORT kan til enhver tid ændre vilkårene eller opløse klubben med 1 måneds varsel.