Gavekort til INTERSPORT
Køb et
INTERSPORT
gavekort online,
der kan benyttes i
alle landets
INTERSPORT butikker
Omkring en tredjedel af en rejse tilbringes i soveposen, så det er vigtigt at vælge den rigtige sovepose.
Først bør du gøre dig tanker om, hvor og på hvilken årstid du skal bruge din sovepose. Principielt findes der en optimal løsning til ethvert anvendelsesområde, men der findes ingen sovepose, der er velegnet til alle situationer.
Selv hvis du har den bedste sovepose, bør du benytte et godt liggeunderlag, idet soveposen bliver komprimeret mellem krop og underlag. I modsat fald reduceres isoleringsevnen, da den sovende ligger ubeskyttet på den kolde bund.
Et selvoppusteligt liggeunderlag fylder og vejer forholdsvist lidt samtidig med at det har en god isolationsevne. Det er også mere komfortabelt at ligge på i forhold til traditionelle liggeunderlag.
1. Hætte
Maksimal varmeeffekt opnås kun, hvis soveposens hætte kan lukkes, så der kun er en lille åbning. Den bløde kant, et polstret kammer langs snoren, forbedrer komforten og beskytter pande, næse og kinder.
2. Varmekrave
Hvis du foretrækker at have hætten åben, skal du sikre dig, at soveposen har en bred, tætpolstret krave, som danner et sjal omkring halsen og forhindrer varm luft i at slippe ud og kold luft i at komme ind.
3. Lynlås med beskyttende flap
Lynlåsen er en potentiel åbning, som kulde kan slippe ind ad. Lynlåsen er derfor tætnet med en flap bagpå. Og jo tykkere den er, jo bedre. Afstivning forhindrer lynlåsglideren i at sætte sig fast i materialet.
4. Lynlås
Hvis lynlåsen går helt ned til fødderne, kan den åbnes helt og bruges som tæppe. En tovejslynlås er derfor også nyttig.
5. Fodsektion
Tæer og fødder skal have tilstrækkelig plads, så de ikke komprimerer fyldet, hvilket kan skabe ubehagelige kuldebroer.
6. For
Der anvendes kun nylon (polyamid) eller polyester. Bomuld er for tungt og tørrer ekstremt langsomt, hvilket er fatalt for en ekspedition.
7. Udvendigt materiale
Her anvendes også primært polyamid eller polyester. Imprægneret materiale, mikrofiberstof eller et coated materiale beskytter mod kondensvand eller spildte drikkevarer.
8. Længde
Hellere for lang end for kort. Hvis soveposen er for kort, komprimeres fyldet i top og bund, så soveposens varmeeffekt reduceres. Hvis den derimod er for lang, er der for meget død luft, der skal varmes op.
9. Bredde
Personer, der sover uroligt, skal have en lidt bredere sovepose, for ellers får albuer, bagdel eller knæ fyldet til at klumpe. Hvis en smal sovepose ikke er noget problem, er det bedst, hvis den følger kroppens konturer. Smalle modeller varmer hurtigere op og vejer mindre end bredere modeller.
10. Konstruktion
Termokonstruktioner uden syede sømme anvendes kun til soveposer beregnet til temperaturer under 5° C. Kontrollér, at fyldet er jævnt fordelt mellem top og bund. Ellers opstår der kolde pletter, når du vender dig.