Vilkår for Club INTERSPORT er senest opdateret og gældende fra den 1.september 2018.

Før du melder dig ind i Club INTERSPORT anbefaler vi at du læser vores vilkår og betingelser for medlemskabet, så du ved hvad du siger ja til og hvordan vi behandler de personlige oplysninger du deler med os.

MEDLEMSVILKÅR OG BETINGELSER

Det er gratis at være medlem af Club INTERSPORT og du kan tilmelde dig i alle vores butikker, samt online på INTERSPORT.dk. Som medlem optjener du cashpoints, hver gang du handler i INTERSPORT i Danmark*. Når du opretter en medlemsprofil, får du samtidig adgang til særlige medlemsrabatter, kampagner, fordele og cashpoints.

Du skal være mindst 18 år for at blive medlem af Club INTERSPORT, have gyldigt mobilnummer samt e-mailadresse. Er du under 18 år, kan du blive medlem, hvis du har samtykke fra dine forældre eller værge.

E-MAIL OG SMS

Når du tilmelder dig Club INTERSPORT, giver du samtidig tilladelse til, at vi må sende dig e-mails med tilbud, tips og konkurrencer, vores e-tilbudsavis, invitationer til lokale butiksaktiviteter, spørgeskemaer, oplysninger om dine cashpoints mm. – alt sammen målrettet dig og dine interesser. E-mails sendes sædvanligvis 2 gange om ugen.

Afgiver du også din tilladelse til at modtage Club INTERSPORT nyheder via sms, vil du i sjældne tilfælde blive orienteret om særligt fordelagtige tilbud, konkurrencer og events på sms.

OPTJEN CASHPOINTS

Som medlem optjener du cashpoints, hver gang du handler hos INTERSPORT i Danmark*. Du kan købe udstyr for dine cashpoints - og optjene nye cashpoints - hos INTERSPORT butikker i hele landet.

3% af dine købs værdi konverteres til cashpoints og et cashpoint svarer til 1.kr. Køber du fx for kr.10.000 på et år, optjener du 3% af kr.10.000 = kr.300,00.

Cashpoints optjenes og udstedes løbende, så du allerede dagen efter et køb, kan bruge dine cashpoints. Der kan i travle periode forekomme forsinkelser. Dine cashpoints går direkte ind på din kundeklubkonto, så snart de er tilgængelige. Du vælger naturligvis selv, om du vil benytte dine cashpoints på intersport.dk eller i en af vores butikker.

For at indløse dine cashpoints skal du oplyse enten dit mobilnummer eller din e-mailadresse når du handler. Vær opmærksom på, at du kan blive bedt om at fremvise gyldigt ID.

Foretager du køb i forbindelse med oprettelse af medlemskab, optjener du cashpoints med det samme, men færdiggør du ikke din oprettelse med godkendelse af bl.a. vilkår og medlemsbetingelser, vil dit medlemskab samt optjente cashpoints blive annulleret efter tre måneder.

Dine cashpoints udløber 3 år efter de er blevet disponible.

Cashpoints kan ikke omregnes til kontanter eller udbetales, ligesom de ej heller kan anvendes i kombination med øvrige rabatkort og/eller andre fordelskort, fx fra Forbrugsforeningen.

Når du returnerer varer du har købt i INTERSPORT, skal du ligesom ved køb, huske at oplyse din e-mailadresse eller dit mobilnummer, så vi kan trække de optjente cashpoints fra din saldo.

Hvis du undlader at oplyse om dit medlemskab når du returnerer varer, kan det medføre, at vi inddrager dine cashpoints og annullerer dit medlemskab.

*) Der optjenes ikke cashpoints ifm. køb af gavekort og elektronik, samt under visse kampagner og markedsføringsaktiviteter, herunder Black Friday.

MEDLEMSKORT / DIGITALT MEDLEMSNUMMER

Vi benytter ikke længere medlemskort. I stedet vil du, når du tilmelder dig Club INTERSPORT, få tildelt et digitalt medlemsnummer og når du efterfølgende handler i vores butikker eller på INTERSPORT.dk, skal du blot oplyse din e-mailadresse eller dit mobilnummer, for at få adgang til medlemstilbud og mulighed for at optjene cashpoints.

ANSVAR

Dit medlemskab er personligt og må ikke benyttes af andre. INTERSPORTs medarbejdere kan til enhver tid forlange at se gyldig legitimation når du indløser eller optjener cashpoints ved at handle i INTERSPORT. Hvis dit medlemskab misbruges, kan det medføre udmeldelse af Club INTERSPORT og inddragelse af cashpoints.

FORCE MAJEURE

INTERSPORT er ikke ansvarlig og kan ikke gøres erstatningspligtig for eventuelle skader, manglende cashpointbetaling eller lign., der måtte opstå i forbindelse med strejker, lockout, blokader eller andre former for force majeure.

MEDLEMSSIDE

Når du tilmelder dig Club INTERSPORT på INTERSPORT.dk, modtager du en velkomstmail som bekræfter din tilmelding. Har du tilmeldt dig Club INTERSPORT i en af vores butikker, vil du modtage en bekræftelsesmail med et link som du skal følge, for at aktivere dit medlemskab. Når du har aktiveret dit medlemskab, kan du logge ind på din helt egen medlemsside på INTERSPORT.dk ved hjælp af din e-mailadresse og et selvvalgt kodeord. På din medlemsside kan du se og rette i dine personlige oplysninger, hvis du fx har fået nyt mobilnummer. Du kan også se en oversigt over dine cashpoints – hvor meget du har optjent og evt. brugt. Endvidere kan du på din medlemsside til- og framelde dig vores sms-services. Du kan til enhver tid framelde vores nyhedsbreve ved at vælge ’afmeld’ i bunden af nyhedsbrevene. Alternativt kan du sende en mail til club@intersport.dk.

VI GEMMER DINE KVITTERINGER ELEKTRONISK

Når du som medlem handler i INTERSPORT eller på INTERSPORT.dk, gemmer vi en kopi af din kvittering på din medlemsside i op til 23 måneder. Den elektroniske kvittering kan du fx bruge i reklamations- og garantisager, eller hvis du har brug for dokumentation for dine køb ifm. forsikringssager der vedrører tyveri eller skade. Ønsker du at bytte eller få penge tilbage for en vare, kan du både bruge din originale samt elektroniske kvittering.

KLUB-I-KLUB

Som medlem af Club INTERSPORT kan du vælge at støtte en lokal sportsforening. Det eneste det kræver er, at sportsklubben har indgået aftale med den INTERSPORT butik du handler i. Ved køb i den givne butik, optjener du således cashpoints til dig selv, samtidig med at du optjener bonus til din sportsforening. På din medlemsside kan du vælge hvilken sportsforening du vil støtte.

HÅNDTERING AF PERSONOPLYSNINGER

INTERSPORT gemmer de oplysninger du afgiver, når du tilmelder dig Club INTERSPORT, og når du opdaterer din profil. Samtidig registrerer vi oplysninger omkring de køb, du foretager i INTERSPORT-kædens butikker ved brug af dit medlemskab samt din aktivitet via vores nyhedsbreve. Vi bruger disse oplysninger til at målrette vores kommunikation til dig, så du kun modtager relevante tilbud, der matcher dig og dine interesser. Oplysningerne bruges kun i markedsføringsøjemed og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

De oplysninger vi registrerer hos INTERSPORT Group Denmark A/S opbevares i fem år, hvorefter de slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Ledelse og medarbejdere hos INTERSPORT har adgang til de oplysninger der registreres. Dataansvarlig hos Club INTERSPORT er INTERSPORT Group Denmark, Hvilehøjvej 20, 5220 Odense SØ, CVR. 26273943.

Som registreret hos INTERSPORT Group Denmark, Hvilehøjvej 20, 5220 Odense SØ, CVR. 26273943 har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig og bede om at få dem rettet eller slettet, hvis de er ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante. Disse rettigheder har du jf. persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til club@intersport.dk. Du kan også selv foretage rettelserne via din personlige profil på INTERSPORT.dk. Læs mere om INTERSPORTs generelle persondatapolitik her.

BRUG AF COOKIES PÅ INTERSPORT.dk

Når du besøger INTERSPORT.dk placerer vi en eller flere cookies på din computer eller mobiltelefon. En cookie er en lille tekstfil, der ikke indeholder nogle personfølsomme oplysninger. Den bruges blot til at genkende din computer/mobiltelefon, og sende informationer om din aktivitet på vores hjemmeside. Med cookies kan du komme direkte fra vores nyhedsbrev ind på INTERSPORT.dk, og med cookies kan din computer og mobiltelefon huske dine login-oplysninger til INTERSPORT.dk. Vi anvender også cookies til at registrere dit besøg på INTERSPORT.dk, så vi bagefter ved hvornår du besøgte vores hjemmeside, hvor længe du var der, hvilke sider du besøgte osv. Læs mere om vores brug af cookies her.

GENERELT

INTERSPORT kan til enhver tid ændre vilkårene, opløse klubben eller helt stoppe Club INTERSPORT-programmet med 1 måneds varsel.

Hvis ændringer berører optjening eller benyttelse af cashpoints, vil dette klart fremgå af de varslede ændringer og vi vil altid give dig en frist, så du har mulighed for at benytte dine cashpoints inden ændringerne træder i kraft. Alle ændringer udmeldes i god tid, og varsling heraf samt frister kommunikeres bl.a. i vores elektroniske nyhedsbrev. Har du optjent cashpoints, vil du fortsat kunne anvende dem indenfor den varslede tidsfrist.

Du kan til enhver tid melde dig ud af Club INTERSPORT – det gør du ved at sende en mail til club@intersport.dk eller ved henvendelse i butikken. Når du melder dig ud, mister du eventuelt optjente cashpoints, du endnu ikke har brugt. Desuden mister du retten til at afhente præmier, deltage i konkurrencer eller indløse værdibeviser, der kræver et gyldigt medlemskab.