Løb og træning med Intersport

Brug løbeturen til at få styr på din stress – inden den styrer dig!

Hurraaaa, videnskaben har talt: Løbetræning gør dig bedre til at håndtere stress

Løbetræning er med til at ruste dig bedre mod de mange forskellige indtryk, der kan sætte gang i stresshormonerne i din hverdag. Med regelmæssig træning udvikler du gradvist en større tolerance overfor stress.

Det fastslår den svenske læge og psykiater Anders Hansen, der i 2017 udkom på dansk med bogen ‘Hjernestærk – sådan styrker du din hjerne med motion og træning’, hvor han på baggrund af videnskabelig forskning forklarer de forskellige gavnlige effekter af træningen.


Når hjernen oplever noget, den opfatter som en trussel, får det binyrerne til udskille stresshormonet kortisol, der får hjertet til at slå hurtigere og kraftigere. Det er godt, hvis du skal håndtere en pludseligt opstået fare, men det er et problem, hvis du i længere tid har et forhøjet kortisolniveau. Det kan udløse den tilstand, som man populært kalder stress.

Heldigvis ligger løsningen ligefor – i hvert fald for dig, som løber. Ifølge Anders Hansen kan man gennem regelmæssig træning mindske sit kortisolniveau.

Når du træner, så udløser du også kortisol, men efterfølgende falder niveauet. Og gennem regelmæssig løbetræning bliver kortisolniveauet stadig mindre. Ovenikøbet viser målinger også, at når du bliver stresset af andre ting i din hverdag, stiger kortisolniveauet ikke så meget som tidligere. Du opbygger med andre ord en stadig større modstandsdygtighed overfor stress-indtryk.

Men du får også andre gevinster gennem din træning, som kan gøre dig bedre til at håndtere stress.

I den forreste del af pandelappen ligger evnen til at begrænse impulser og styre dine følelser. Gennem træning får pandelappen mere blodgennemstrømning, der dannes nye blodkar, og den fungerer bedre. Og ovenikøbet bliver den gennem regelmæssig træning knyttet tættere til amygdala (et lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner), så den får bedre mulighed for holde stresscentret under kontrol.

Anders Hansen anbefaler fysisk træning både til forebyggelse og til behandling af stress. Han anbefaler, at man træner mindst 20 minutter, gerne 30-45 minutter, to-tre gange om ugen.

Men hvad gør du, hvis skaden først er sket, og du er ramt af stress?

Det nytter i hvert fald ikke at presse sig selv yderligere med hård træning. Sådan lyder budskabet fra løbetræner Claus Hechmann, der både tester og træner løbere for at hjælpe dem med at nå deres mål. Han er kendt for at arbejde med en række af Danmarks bedste løbere for at gøre dem så hurtige som muligt og er forfatter til bogen ‘Løb som eliten’. Men han har også stor interesse i, hvordan vi som løbere får den største helbredsgevinst ud af træningen.

Han medvirker i øjeblikket i et forsøg sammen med en hjerneforsker, hvor de undersøger, hvordan løbetræning påvirker folk, der er ramt af stress: Kan det hjælpe dem at træne, eller vil det bare forværre tilstanden?

»Det eneste, vi indtil videre er nået frem til, er, at der er en parallel mellem udholdenhedstræningens intensitet, altså mellem den aerobe og den anaerobe træning (den lavintensive og den højintensive), og den måde, hjernen arbejder på. Og det er tydeligt, at når man er stresset, så skal man ikke træne med høj intensitet. Så slår hjernen over, og man bliver endnu mere stresset.

Men det betyder ikke, at man skal parkere løbeskoene i gangen og så ellers tage plads i sofaen med fuld tryk på Netflix-abonnementet, indtil man har det bedre, forsikrer løbetræneren.

»Man kan med fordel stadig komme ud og træne moderat. Så længe det bare handler om at slappe af, mens man løber – og ikke om at sætte nye rekorder i træningen,« forklarer løbeeksperten.

Stress er godt, når vi skal reagere i en faresituation.

For at forstå, hvorfor løb virker forebyggende mod stress, må vi først forstå, hvad der sker, når vi bliver stressede – og nu bliver det en smule teknisk, så spænd hjelmen:

Når hjernen oplever noget, den opfatter som en trussel, sender hypothalamus (mellemhjernen) et signal til hypofysen, som udskiller et hormon, der med blodet når binyrerne, som så udskiller stresshormonet kortisol, der får hjertet til at slå hurtigere og kraftigere. Det er godt, hvis du skal håndtere en pludseligt opstået fare, men det er et problem, hvis du i længere tid har et forhøjet kortisolniveau. Det kan udløse den tilstand, som man populært kalder stress.

Ovenikøbet forhindrer et øget kortisolniveau kroppen i at forbrænde fedt, samtidig med at hormonet giver os appetit på kalorierig mad, så det er også med til at udløse en vægtstigning.

Hypothalamus reagerer, når den får besked fra amygdala, der fungerer som hjernens alarmsystem. Hvis amygdala sender for voldsomme impulser til hypothalamus, løber ens stress-system løbsk, og så ender man med at gå i panik.

En af de bremsepedaler, der kan forhindre det, hedder hippocampus. Det er hjernens hukommelsescenter, som er med til at holde amygdala i kontrol. Hvis hippocampus for længe udsættes for et højt niveau af kortisol, bliver den mindre og en stadig ringere bremse på stress-systemet.