Løb og træning med Intersport

Guide til valg af regntøj

Danmark er et land med garanti for regn. Faktisk er regntøj en essentiel del af enhver danskers garderobe, og ejer du endnu ikke et sæt, kommer du til at få en form for åbenbaring, når du ifører dig det helt rette sæt. 

Som med så meget andet er der forskel på regntøj, og det kan være svært at finde ud af, hvad du skal vælge. Herunder udfolder vi de forskellige former for regntøj og gør dig klogere på, hvad du bør have in mente, når du vælger dit regntøj.

 
 
 

Tag udgangspunkt i disse kriterier

Tager du udgangspunkt i disse fem punkter i din jagt på regntøj, skal du nok finde et sæt, der dækker dit behov. 

  1. Behov
  2. Materiale
  3. Åndbarhed
  4. Vandtæthed
  5. Formål

Hvad er dit behov

Der er som sagt forskel på pris og kvalitet, når det kommer til regntøj. Derfor bør du afklare dit behov, før du går på jagt efter det rette regntøj. Har du behov for et sæt regntøj, fordi du skal på den årlige kanotur med din sportsforening, er det ikke sikkert, det dyre regntøj er nødvendigt. 

Cykler du derimod på arbejde hver dag, kan kvalitet være en god investering. 

Vælg materiale ud fra brug

Regnsæt kommer i to forskellige udgaver. Enten er de lavet af polyester, eller også er de lavet af polyurethan. Polyurethan bliver også kaldt gummi-regntøj. Polyester er et åndbart materiale, men det har ikke samme kvalitet som polyurethan, når det kommer til vandtæthed. Polyurethan er meget vandtæt, men ikke nært så åndbart. 

Skal du bruge regntøj i situationer, hvor du er meget aktiv, anbefaler vi regntøj i åndbart polyester. Skal du derimod bruge regntøj til en tur i skoven eller til festival, kan du sagtens gå med polyurethan. 

Dit regntøj skal kunne afgive varme

Skal du bruge dit regntøj i aktive situationer, skal du tænke over, om du kan ånde i det. Når du er aktiv producerer din krop naturligt varme, der skal væk fra kroppen. Og en tæt regnjakke kommer til at være en forhindring her. Det vil resultere i, at varmen bliver under jakken, og derfor bliver du ofte meget svedig, når du er aktiv i din tætte regnjakke. 

Du kan heldigvis komme problemet til livs, hvis du vælger en åndbar jakke. 

Og hvad er en åndbar jakke så? Det er en jakke, der er lavet i et materiale som eksempelvis polyester. Det er ofte det samme materiale, skijakker er lavet af.

Er din jakke for tæt, vil du have det som om, du befandt dig i et drivhus. Og det er ikke rart. Hold derfor øje med ovenstående faktorer, hvis du skal være aktiv i din regnjakke. 

Hvad er vandsøjletryk for en størrelse?

Når du køber en regnjakke er det selvfølgelig med et formål for øje: Nemlig at holde dig tør, når regnen falder. Og så skulle man tro, en regnjakke bare er en regnjakke, men det er ikke tilfældet. Der er regnjakker, der mere vandtætte end andre, og hvordan navigerer du rundt her?

Du kigger på vandsøjletrykket.

I de fleste jakker kan du finde et tal på, hvor højt vandsøjletrykket er. Jo højere tallet er, jo mere vand kan jakken tåle, før du bliver våd. Det er meget normalt, at vandsøjletrykket ligger omkring 5000 mm, men her får du alligevel en mere detaljeret beskrivelse. 

Vandsøjletryk

  • En jakke med en vandsøjletryk på 2000 mm er vandafvisende, men ikke vandtæt
  • Et vandsøjletryk på 4000 mm er god til let regn
  • 6000 mm er ideel til kraftig regn i en kort periode eller småregn gennem hele dagen
  • 8000-12000 mm kan klare kraftig regn i flere timer og lidt regn dagen igennem
  • Et vandsøjletryk over 12000 mm kan klare kraftig regn over en lang periode

 

Når du har afklaret dit eget behov, kan du derfor med fordel tage udgangspunkt i vandsøjletrykket, når du leder efter dit nye regntøj. 

Er der mere, du bør holde øje med?

Svaret er ja. Der findes regntøj med knapper og regntøj med lynlås. Du kan få lange regnfrakker og korte jakker. Du kan endda få både anorakker og ponchoer, der sørger for at holde dig tør. Du kan få regntøj med reflekser, der er perfekt, hvis du cykler eller går ude, når solen ikke er stået op endnu. 
 

Hvad så med bukser?

Regnbukser er fantastiske, hvis du bruger din cykel som transportmiddel eksempelvis. Også her findes der forskellige modeller, og her bør du igen forholde dig til, hvordan du skal bruge bukserne. Skal de hurtigt kunne komme af, kan du få et par, der kan trækkes ud over dine sko. 

Kig på INTERSPORT’s sortiment – vi har helt sikkert en model, der passer til dig.

Se dig om. Der er uden tvivl nogen, der passer til dig. 

Regntøj til børn

De fleste børn bruger mange af døgnets timer ude, og vandpytterne er magneter for små ben. Derfor anbefaler vi, at børn skal have regntøj, der dækker dem helt ind, men der skal også være fri bevægelighed, så de kan udfolde deres motoriske færdigheder. 

Regntøj til de helt små kommer gerne med seler, som sørger for, bukserne bliver, hvor de skal, og så dækker de på samme tid det meste af overkroppen også. Der vil ofte være en elastik i bunden, som trækkes ud over gummistøvlerne for at holde vand ude at støvlerne. 

Nu skal du blot vælge en farve

Den sikre farve på regntøj er sort. Den sorte farve er også mindre sart end de lyse farver. Især når det kommer til regntøj til børn, der møder lidt mere mudder, end voksne gør. 

Der er  ikke grænser for, hvilken farve, du kan vælge til dit regntøj. Kig på INTERSPORT’s sortiment her på siden og find en farve, der passer til din stil og resten af dine behov for åndbarhed og vandsøjletryk.