Løb og træning med Intersport

ASICS GEL-Kayano serie 27 vs. 26 vs. 25

Ejer du et par ASICS GEL-Kayano, eller overvejer du at anskaffe dig et par? Så har du måske opdaget, at du ofte støder på både en serie 25, 26 og 27. Men hvilken skal du vælge? I dette indlæg vil vi komme ind på fællesnævnerne og forskellene på de tre forskellige serier af den populære ASICS GEL-Kayano løbesko.

 
 

Kayano – den populære løbesko siden 1993

Er du løber? Så kender du helt sikker ASICS GEL-Kayano serien! Den populære løbesko har eksisteret lige siden 1993, og den dag i dag er det stadig den foretrukne løbesko for mange pronerende løbere. Der er hverken sparet på stabiliteten eller støtten, og det bidrager til en komfort i top – både på kortere og længere distancer.

Kombinationen af disse faktorer har vist sig at være yderst tiltalende hos løbere, og derfor er det med god grund, at ASICS fortsat udvikler og lancerer nye serier af den højt elskede Kayano.

Sammenligning af Asics GEL-Kayano 27, 26 og 25

Står du overfor købet af en af de populære ASICS Kayano, og er du gået i stå iblandt serie 25, 26 og 27? Vi har sammenlignet de tre serier og fundet de væsentligste forskelle, som forhåbentligt kan klargøre det rette valg for dig!

Skoens overdel

ASICS GEL-Kayano er generelt den serie af skoene med mindst plads. Da man implementerede Kayano 26, var det med et formål om at skabe mere plads til tæerne i form af en udvidet tåboks i højde og bredde. Derudover blev toppen af skoen fremstillet i et nye jacquard mesh-materiale, som både skulle være blødere og mere behageligt.

Med Kayano 27 har ASICS holdt fast i den rummelige pasform og det bløde jaquard mesh-materiale, som også er en åndbar løsning. Det åndbare materiale vil helt sikkert være et hit for dig, der døjer med varme og svedige fødder – måske i forbindelse med løb, måske helt generelt.

Nogle vil mene, at overdelen på Kayano 27 er mere stilren, da der er eksperimenteret med mere diagonale huller – men det er en smagssag. Én ting er sikkert, og det er, at pløsen går længere op på Kayano 27. Med andre ord er det altså en god sko for dig, der har brug for beskyttelse af anklen, uden at det bliver for tykt og tilføjer ekstra vægt til skoen.

 
 

Hælkappe

Fællesnævneren for ASICS GEL-Kayano er, at der er tale om en løbesko, hvor stabilitet og støtte er i højsædet – faktisk vil vi vove at påstå, at du vil få svært ved at finde en sko, der har bedre styr på foden end denne. Kayano 25 er altså også ekspert i at holde den bagerste del af foden på plads, til gengæld er hælkappen en smule hård, hvilket blev forbedret i Kayano 26, hvor der fortsat er en fornuftig hælkappe, men med en blødere del.

Kayano 26 formår fortsat at guide foden på hvert enkelt skridt, og det er næsten imponerende, hvor afbalanceret og behagelig en sko, med så godt styr på foden, kan være.

I serien Kayano 27 er der dog alligevel foretaget flere forbedringer. Blandt andet er hælkappen opdateret ved at fjerne den eksterne hælkappe under anklen, som er at finde på både Kayano 25 og 26. Det bidrager til endnu mere fasthed omkring hælen og akillescenen, og selvom vi i forvejen roser ASICS GEL-Kayano til skyerne for sin stabilitet, så bidrager dette altså til et endnu bedre greb om foden – og dermed endnu mere stabilitet.

At ASICS har valgt at fjerne den eksterne hælkappe, har også bidraget til en endnu lettere sko med hele 10 gram. Så ikke nok med, at designet og pasformen sikrer, at din fod ikke roder rundt i skoen på noget tidspunkt, samt at den bløde hælkappe sikrer topkomfort, så vil den erfarne løber helt sikkert også sætte pris på en endnu lettere løbesko.

 
 

Mere GEL og mere komfort

Lige siden Kayano 25 har ASICS-løbeskoen været bygget op under en meget særlig kombination af materialer. Her er benyttet FlyteFoam Lyte-skum, FlyteFoam Propel-skum og ASICS GEL, som er yderst velkendt og også indgår i skoens titel.

FlyteFoam Lyte-skum er den nederste del af mellemsålen bagerst i løbeskoen. Her får du støddæmpning af allerhøjeste kvalitet, og det er blandt andet med til at sikre den blødere landing.

I Kayano 25 har indlægssålen stor betydning for den bløde fornemmelse i løbeskoen, men i Kayano 26 har man valgt at ændre indlægssålen til en lidt hårdere version. I stedet er der tilføjet en større mængde FlyteFoam Lyte-skum, som fortsat bevarer den bløde og behagelige følelse, når du løber.

FlyteFoam Propel-skum ligger ikke blot bagerst, men hele vejen hen til tåen, og det bidrager ligeså med et blødere materiale, som samtidig hjælper med et godt afsæt, hver gang du påbegynder et nyt skridt.

ASICS GEL ligger i mellemsålen bagerst omkring hælen og bidrager ligeså til den effektive støddæmpning. Måske har du allerede antaget det ud fra navnet, men ja – ASICS GEL er lige så gelé-agtigt, som det lyder. Det betyder, at det former sig, når du lander på foden, men selvom du lander hårdt, vil geléen give efter igen, så snart du sætter af.

Da ASICS lancerede GEL-Kayano 26, valgte man at gøre plads til en yderligere tilføjelse af GEL både forrest og bagerst i skoen. Denne øgede mængde GEL bidrager til, at Kayano 26 skal virke endnu blødere end Kayano 25 – dog skal du mærke godt efter for at fonemme denne forskel.  Til gengæld giver det god mening, at ASICS øger brugen af GEL, som både indgår i skoens navn og er lidt af et ikonisk materiale for brandet.

Det virker til, at ASICS indtil videre har fundet den perfekte mængdekombination af både skum og gel, da de faktisk ikke har justeret betydeligt i denne i forbindelse med lanceringen af ASICS GEL-Kayano 27. I stedet er der fokuseret på at gøre løbeskoen mere fleksibel, hvilket gør den endnu bedre til lange løbeture.

 
 

Kønnenes fodform

Men hvad er det så lige, der adskiller Kayano 26 fra Kayano 27, tænker du måske? For det har vi ikke helt være inde på endnu! Den væsentligste forskel er nemlig at finde i skoens TRUSSTIC SYSTEM, som udgør det hårde plastikstykke i sålen under mellemfoden. Stykket er implementeret for at imødekomme og forhindre eventuelle vrid i foden, og i Kayano 27 er den altså udviklet endnu mere ved at assistere skoen til at gøre hvert skridt mere rullende.

Og hvad har det så at gøre med, om du er mand eller kvinde? Ændringen følger bedre fodens naturlige bevægelser, og der er forskel på den kvindelige og mandlige fod både i forhold til størrelse og form. Det betyder altså, at Kayano 27 er bedre til at tilpasse sig fodens form.

 
 

Konklusion – bliver ASICS GEL-Kayano virkelig bedre og bedre?

ASICS GEL-Kayano bliver altså mere teknisk med flere forbedringer for hver ny model, der lanceres. Det der afgør, om du skal løbe ned og stå i kø hos din nærmeste Intersport, hver gang der kommer en ny model i butikken, er egentlig, om du har brug for den ekstra støtte, der fortsat er fokus på?

Selvom du er pronerende løber, kan der altså sagtens være forskel på, hvor meget støtte du har brug for. Ingen tvivl om, at Kayano fra ASICS er et af de bedste valg for en løber, der overpronerer, men hvis du tilmed mangler mere plads forrest i foden eller generelt efterspørger yderligere komfort – så er ASICS GEL-Kayano 26 et godt valg.

Er du i forvejen den heldige ejer af Kayano 26, så vil du helt sikkert også føle dig godt tilpas i et par Kayano 27, hvor støtten og stabiliteten ryger helt til tops. Derudover er ASICS eksperimentering med løbesko, der tilpasser sig forskellen på mænd og kvinders fødder samt bevægelse, også interessant at prøve af.