Løb og træning med Intersport

Klæd dit barn på til hverdagen

Når vi skal købe tøj til vores børn, er der mange ting, der er værd at have med i overvejelserne. Dels skal det være pænt, og dels skal det være funktionelt og slidstærkt. Det er heller ikke til at komme uden om, at det også skal være sejt nok, til at vores børn overhovedet vil have det på. 

Heldigvis er der rigtig meget sportstøj, der indfrier alle ovenstående krav.

 
 
 

Hvad bør børns garderobe bestå af?

Vi er så heldige at bo i et land, hvor vejrudsigten aldrig er givet på forhånd. Der kan være frost i april og høj sol i september. Derfor består vores garderober af tøj og sko, der kan imødekomme alle former for vejrsituationer. 

Allerede når børn lærer at gå, kommer deres garderobe til at bestå at sandaler, gummistøvler og almindelige sko

Derudover skal der termotøj, regntøj, sommerjakke og vinterjakke til. Måske en flyverdragt til de helt små. Vi anbefaler derfor, at du tager udgangspunkt i årstiden, når du skal købe tøj til dine børn. 

Derfor skal tøj til børn være komfortabelt

Børn er meget aktive i løbet af en dag, uanset hvilken alder de har. Derfor skal deres tøj være praktisk og slidstærkt, men det er især vigtigt, at tøjet er komfortabelt og skaber fri bevægelighed. 

Sportstøj er designet til bevægelighed og er særlig åndbart, og derfor er det et oplagt valg, når børnegarderoben skal opdateres. 

Gør dit barn selvhjulpen

Når du skal købe tøj til dine børn, er det også en god idé at tage udgangspunkt i deres alder. Jo yngre, de er, jo nemmere skal tøjet være at tage på. Vi anbefaler derfor sportstøj uden for mange snore og lynlåse, der kan besværliggøre at tage det på. 

Det kan give stor selvtillid for børn i små aldre, at de selv kan tage deres tøj på. 

Gå efter trøjer og t-shirts, der skal over hovedet og bukser med elastik i livet. Så er du sikker på, dine små børn kan klare sig selv uden hjælp fra pædagogerne. Kig i vores sortiment og find et stort udvalg af både t-shirts, trøjer og bukser.

De store børn kan heldigvis klare både lynlåse og snørre. Måske har de endda et ønske om medbestemmelse. 

Fra skole til sport

Når børn når skolealderen, vil der komme flere og flere aktiviteter på deres program, og derfor skal deres taske rumme tøj til lidt af hvert. Når skolen ringer ud, tager mange mod fritidsinstitutioner, og derefter står den måske på sportsaktiviteter. 

Det er derfor ikke kun tøj til skole eller børnehave, dit barn har brug for. Der er også brug for tøj til sport. 

Fodbold, svømning eller andre aktiviteter

Hvilket tøj, dine børn skal bruge til aktiviteter afhænger selvfølgelig af, hvad aktiviteten består af, og om den foregår inde eller ude. 

Fodbold kræver gode shorts og t-shirts til al slags vejr, mens svømning kræver den rette badedragt eller badebukser. 

Vi anbefaler at se efter tøj, der kan bruges på tværs af sportsgrene. Det er ideelt, hvis dit barn går til mere end to aktiviteter efter skole. Derudover kan du med fordel vælge en god windbreaker, fleecetrøje eller softshell-jakke, der kan bruges i skolen, men som også kan bruges til sport. Det kan være en god idé at skrive dine børns navne i tøjet, da de fleste børn dyrker sport i det samme slags tøj. 

Sko er ikke bare sko

Nu er vi kommet til sko. Sko er ikke bare sko. Sko skal sørge for at give støtte til fødderne hele dagen igennem, og derfor er det vigtigt, de sidder, som de skal. Hos INTERSPORT kan vi være behjælpelige med løbesko, fodboldstøvler, indendørssko, håndboldsko og sneakers. 

Pasformen er vigtig

Ved børn anbefales det ofte at vælge en sko, der er en centimeter længere end fodens længde, så der er plads til at vokse. Det er en vejledende regel, men det kan sagtens være, andet er tilfældet, og derfor kan det være en god idé med professionel hjælp. 

Der er nemlig også meget stor forskel på de enkelte skomærker. Nogle passer til brede fødder, mens andre egner sig bedre til en smal fod. Derfor er det en god idé at få hjælp til at vælge den rette sko. Når I har fundet et mærke, der passer til barnets fod, kan I vende tilbage til den model, næste gang det er tid til nye sko. 

Det er tid til overtøj

I Danmark er det altid tid til overtøj. Det er i hvert fald en god idé at have en jakke med, uanset hvor vi går hen. Sommerjakke, vinterjakke, regnjakke og overgangsjakke

Hvad skal en vinterjakke kunne?

En vinterjakke skal først og fremmest sørge for, at dit barn ikke fryser. Når du køber en vinterjakke på siden her, kan du være sikker på at få kvalitet for dine penge. En vinterjakke skal være praktisk, så barnet stadig har god bevægelighed. 

Tager I på skiferie, kan det være ideelt at købe en skijakke, der også fungerer som vinterjakke. De helt små børn kan med fordel få en flyverdragt, der er ideel til udeleg i børnehaven. 

En jakke bør skærme for vinden

Når vi bor i et land, hvor temperaturen kan svinge fra dag til dag og time til time, skal der jakker til. Vi anbefaler en vindtæt jakke, da den er alfa og omega i et barns garderobe. Hav gerne det in mente, når du køber jakke til dine børn. 

Regnjakker er for det meste vindtætte, og derfor kan de sagtens virke som en hybrid jakke i overgangsperioderne, hvor den både er vand- og vindafvisende. Måske med en termojakke under. Det er især en fordel for mindre børn. De mindre børn vil også få gavn af regnbukser med seler, der trækkes op over skuldrene. Det kan i hvert fald hurtigt blive en beskidt affære, når børn og mudder forenes i fri leg. 

Tag dine børn med i beslutningsfasen

Som forældre har vi ofte en idé om, hvad der er smart på vores børns vegne. Det er helt forståeligt, men det kan resultere i, at børnene ikke bliver glade for deres nye fleecetrøje eller regnjakke. 

Derfor kan du tage dem med i beslutningsprocessen. Her hos INTERSPORT har vi et stort udvalg af børnetøj, hvor du kan tage dit barn med på råd. Tag og dyk ned i vores sortiment – vi er sikre på, I kan finde noget til dit barn.