Løb og træning med Intersport

Løb om vinteren – sådan klæder du dig godt på

Løb er en fantastisk motionsform, fordi den næsten ikke kræver andet end en landevej og et par løbesko. Løbesko kan du altid have med på farten, og derfor er der også mange, der foretrækker netop løb. 

Især når vejret er godt, tager danskerne løbesko på. Der er ikke meget, der kan slå en løbetur på en dansk sommeraften. Og så skulle man næsten tro, at vinteren ville sætte løbet på pause eller flytte løbeskoene ind i varmen på et løbebånd, men sådan behøver det ikke være. 

Med det rette tøj kan du løbe året rundt. Også om vinteren. 

 

 
 
 

Klæd dig godt på fra inderst til yderst

Vil du gerne løbe året rundt, anbefaler vi, at du klæder dig på efter årstiden. Om vinteren når temperaturen nærmer sig frysepunktet skal der ofte et ekstra lag beklædning til. 

Her er det vigtigt, dit inderste lag består at et materiale, der lader din krop ånde. Et materiale som uld er guld værd. Løbetøj i merinould er perfekt som basislag, da det har en lang række egenskaber: 

  • Det lader kroppen ånde
  • Det kan bruges flere gange i træk uden at skulle vaskes
  • Det isolerer på en fordelagtig måde og holder kroppen varm

Start med et lag af uld

Vi anbefaler, at et lag af uld fungerer som det inderste lag, når du løber om vinteren. Hvis der ikke er koldt, kan du sagtens nøjes med et lag af uld og måske en tynd jakke. Der findes ikke noget facit, når det kommer til påklædning til løb. Hvad du vælger afhænger meget af, hvordan din egen kropstemperatur er. 

Prøv dig frem, men vi lover, at når du først er blevet dus med uld, er det ikke et venskab, du vælger at bryde. 

Fortsæt med et par tykke tights

Er der meget koldt, kan du benytte bukser af uld som basislag, og tage et par tights udenpå. Ofte vil det dog være fint med et par almindelige vinterløbetights, når du løber i kulden. Vinter løbetights kommer ligeledes i mange forskellige tykkelser, hvor der blandt andet tit er et lag opkradset fleece i vinterløbetights. Så det er blot at vælge et par, der matcher din kropstemperatur. 

Bryd den kolde vind

De fleste kender til begrebet chillfaktor, der beskriver vindens afkøling af kroppen. En kold vind kan få det til at føles langt koldere, end der i virkeligheden er. Derfor anbefaler vi en god windbreaker, der kan holde vinden væk fra din krop, når du løber. 

Løbejakker kommer i flere afskygninger. Løber du meget i mørke områder om vinteren, bør du overveje at få en jakke med reflekser, så bilister tydeligt kan se dig i mørket. En windbreaker kan du også bruge på en kold forårsdag, ligesom en refleksvest kan være en løsning til dig, der løber i mørket. 

Ved lave temperaturer hjælper den åndbare løbejakke

Når temperaturen bliver ekstra lav, har du behov for en jakke, der giver dig lidt mere, end en windbreaker kan tilbyde. Her er en løbejakke oplagt. Den har samme vindafvisende effekt, og så har den et foret underlag, der giver dig ekstra varme på din tur. 

Og med et basislag af en tyk trøje i uld giver du din krop gode betingelser for at trække vejret, men på samme tid holde på varmen under løbeturen. 

Vælg en trail løbesko eller en model med mønster

Nu er vi kommet til skoene. Du kan sagtens bruge de samme løbesko året rundt, men der er alligevel nogle ting, du skal forholde dig til. Ejer du et par lette almindelige løbesko, bør du overveje at lade dem overvintre i skabet. De har nemlig ofte glatte såler, der ikke egner sig til muligt sneglatte veje om vinteren. 

Skal du ud at løbe i sne, bør du overveje en trailsko med et godt mønster, så du kan få solidt fodfæste. Mange almindelige løbesko har desuden et fint mønster på sålen, der også fungere fint om vinteren. 

Et godt mønster er din ven i vintertid. 

Få passende strømper

Jo koldere der er, jo varmere skal du selvfølgelig klæde dig. Et par tykke strømper er sjældent godt for pasformen på dine løbesko, men der er heldigvis mange gode muligheder for at få tynde strømper, der gør det, de skal. 

Sokker kan du få i forskellige tykkelser ligesom med trøjerne og bukserne. Derfor kan du ud fra vejret iklæde dig det par sokker, der giver dine fødder de bedste betingelser for dagens løbetur. 

Vælg en hue, der kan lade hovedet ånde

Kolde ører er ikke sjovt. Derfor kan det være en god idé at holde ørerne varme, når du løber om vinteren. En hue kan gøre tricket, men det kan faktisk være generende, at hovedet ikke kan komme af med den varme, der produceres under løb. 

Du kan derfor benytte et pandebånd, så der stadig er luft i toppen. Kommer temperaturen meget langt ned, kan du købe en hue i uld, der dækker det meste af ansigtet. 

Skal der handsker til?

Når der er meget koldt, vil du helt sikkert få brug for handsker også. Som med alt andet løbetøj, kommer også handsker i forskellige størrelser og med og uden fingre. Det er en individuel sag, hvad der er at foretrække her. 

Når du løber, vil der hurtigt komme varme til din krop, men dine yderpunkter vil have brug for lidt ekstra varme. Yderpunkterne vil typisk være hænder, fødder og hals, hvorfor du også bør tage et kig på vores udvalg af halsedisser.

Prøv dig frem

Nu skal du ikke tro, du skal købe alt på en gang. Er du ny indenfor vinterløb, kan du prøve dig frem og tilføre tøjstykker til din garderobe løbende. Hvad der virker for nogen, virker måske ikke for dig. Du kommer langt med et par løbetights, et basisunderlag/skiundertøj af uld og en windbreaker

Prøv dig frem og få fornøjelse af løbeturen om vinteren.