Løb og træning med Intersport

 

Løbesko til overvægtige

Det er sundt for kroppen at løbe, men det er vigtigt, at du er ekstra opmærksom, hvis du er en tung løber. Hver gang din fod rammer jorden på en løbetur, så belastes din krop og dine sko med flere gange din kropsvægt, og det kan kræve nogle løbesko, der er ekstra velegnede til overvægtige, så du minimerer skadesrisikoen og samtidig får nogle bedre løbeture.

Uanset om du er tung løber eller ej, er der mange faktorer, som du skal være opmærksom på, inden du går ud og køber et par løbesko. De rigtige løbesko har nemlig stor betydning for din løbeoplevelse samt din evne til at undgå skader og gener.

Dét skal du være opmærksom på

Det vigtigste, når du skal finde en løbesko som tung løber, er, at sålen er ekstra stabil, så den kan modstå den øgede vægt. Derudover skal du undersøge disse fire faktorer, så du kan finde et par løbesko, der er designet og tilpasset dig.

  • Hvordan er din løbestil?

Løbestilen er altid essentiel at kende til. Grunden til det er, at løbeskoene er tilpasset, alt efter om du er neutral, overpronation eller supination. Samtidig er det ekstra vigtigt, når du er en tung løber, fordi din vægt vil belaste dine ankler og knæ, og dermed skal du have en løbesko, som er ekstra stødabsorberende.

  • Hvilket underlag løber du på?

Det kan være svært at svare på, for mange løbere nyder at løbe på forskellige underlag, og det er heller ikke fordi, at du skal vælge kun at løbe på asfalt. Men hvis du nu ved, at du stort set altid løber i skoven, eller du stort set altid løber på stien rundt om søen, så er det en god faktor at tage højde for i dit valg af løbesko.

  • Hvad er din vægt?

Din vægt afgør, hvor meget støddæmpning du har brug for. Derfor er det vigtigt at tage højde for, så du får de bedste forudsætninger.

  • Hvor langt løber du?

Distancen er essentiel for dit valg af løbesko. Løber du en tur én gang om ugen? Så er løbesko måske ikke det, du behøver at ofre flest penge på. Er du til gengæld i fuld gang med at træne op til en længere distance, så må du endelig ikke gå på kompromis!

Vælg de bedste løbesko til overvægtige

Hos Intersport finder du et stort udvalg af løbesko, og vi har også varianter, som er perfekte til dig, der er tung løber. Tag for eksempel et kig på løbeskoene fra Asics eller New Balance, hvor du helt sikkert kan finde et par med potentiale.