Løb og træning med Intersport

Rulleskøjte guide

Ønsker du også at hoppe med på moden og rulle en tur i det gode vejr, men mangler et overblik over hvilke rulleskøjter der passer til dig? Så har vi her lavet en rulleskøjte guide.

En god grund til at begynde at stå på rulleskøjter er den fantastiske motion det giver. Samtidig er løb på rulleskøjter sjovt og mere skånsomt for led og knæ end f.eks. en løbetur.

Rulleskøjte guide

Forskellige typer af rulleskøjter

I vores sortiment finder du både rulleskøjter til børn og voksne. Nogle rulleskøjter egner sig bedst til tricks, andre til hurtigkørsel, nogle helt tredje til hyggelige ture eller sjov motion. Der fås to forskellige rulleskøjter; inliners og side-by-side. Inliners er hvor hjulene er på række, mens side-by-side rulleskøjter har hjulene ved siden af hinanden. Hos INTERSPORT.dk sælger vi kun inliners til børn og voksne.

Rulleskøjter til børn

En god rulleskøjte til børn har en høj støvle som giver god stabilitet og komfort omkring anklen og benet. Dette hjælper børn med at have kontrol over rulleskøjterne. Da en rulleskøjte til børn gerne må holde i længere tid end en enkelt sæson, er det en fordel at rulleskøjten kan justeres. Vores børne inliners kan alle justeres efter ønsket størrelse.

Børne rulleskøjter

 

Inliners

Inliners kan anvendes af alle og mange bruger dem i dag, som en form for motion. Der findes mange forskellige modeller til voksne og børn. Inliners kan både bruges til en hyggelig tur udenfor med venner eller familie samtidig med, at det også er sjov motion. Inliners passer til alle niveauer, ligemeget om du er nybegynder eller øvet.

Inliners

Inlineres er designet med store bløde hjul, så du let kan rulle over ujævnheder. Inliners gør brug af det klassiske ABEC-rate til, at beskrive hvor præcise og effektive kuglelejerne i hjulene er til at omsætte energi til hastighed. ABEC rangerer således 1-3-5-7-9. Kuglelejer i høj ABEC-rate giver en bedre rullehastighed.

Hjulets størrelse og hårdhed har også betydning for grebet til vejen og hastigheden. Hjulets størrelse måles oftest i diameter. En større diameter hjælper dig med at oparbejde en høj hastighed, og er gode til de lange ture. En smallere diameter giver bedre manøvredygtighed og gør det nemmere at bremse, og er gode til bykørsel. De fleste af vores inliners er udstyret med hjul på 80-82mm, som er en rigtig god og alsidig kombination af ovennævnte og som kan benyttes til det meste.

Hårdheden på hjulet har betydning for dets evne til at modtage stød, greb på vejen og hastighed. De bløde hjul er gode til at absorbere stød og har et godt greb på vejen, til gengæld vil det være svært at opnå en høj hastighed. På et hårdere hjul vil du kunne køre hurtigere og have mere slidstyrke, men dårligere vejgreb og stødabsorbering. Hårdheden på hjulet benævnes med bogstavet A. Hvor et højere A-tal betyder et hårdere hjul og lavere A-tal betyder et blødere hjul.

De fleste Inliners gør brug af et lukkesystem i form af velcrospænde, snøre og en powerstrap. Dette lukkesystem giver god mulighed for at justere og tilpasse til den optimale pasform og komfort, når man har den på.

Langt de fleste inliners er blevet monteret med en bremse. Bremsen kan som standard afmonteres og man kan også ofte vælge hvilken fod man ønsker bremsen skal være på. Det er en god idé at købe ekstra bremser, da de slides over tid og derfor skal skiftes inden den mister sin bremse effekt.

Rammen eller klingen som holder hjulene på plads, kan være fremstillet i enten aluminium eller nylon/komposit. En aluminiumsramme er stivere og giver mere stabilitet og er derfor et godt valg hvis man ønsker øget energioverførsel og mere fart på når man ruller.