Løb og træning med Intersport

Størrelsesguide: løbesko

Størrelsesguide: løbesko

Uanset om du i forvejen er løber eller ej, så kender du helt sikkert til vigtigheden af at finde den helt rigtige størrelse på dine sko. Der er ikke noget værre, end når sko klemmer, giver vabler eller ikke sidder godt fast på foden.

Lige så vigtigt som det er for dine almindelige sneakers – lige så vigtigt er det for dine løbesko! Og det er ikke altid helt nemt, når de forskellige brands ikke er helt enige om, hvad en str. 42 er. Derfor får du her en miniguide til, hvordan du finder de helt rigtige løbesko.

 
 

Skal løbesko være lidt for store?

Det er et af de mest adspurgte spørgsmål, og måske er det fordi, at der ikke er noget helt klart svar på det. Nogle sætter pris på, at der er lidt ekstra plads, som bidrager med noget luft til tæerne. Hvis du er i tvivl, kan du prøve at tænke over, hvordan det er med dine hverdagssko – sidder de godt på foden? Og har de ekstra plads til tæerne, eller sidder de mere tæt?

Som tommelfingerregel kan du gå efter, at der skal være 0,5 cm plads ved tæerne, når du står op. Derudover skal du være opmærksom på, at fødderne vil hæve en smule, når du løber, og det kan godt resultere i vabler og andre gener, hvis du ikke har nok plads i skoene – samtidig skal fødderne ikke skøjte rundt.

Hvordan skal løbesko sidde?

Du skal være ekstra opmærksom på, om dine løbesko sidder godt! Det skyldes, at det er altafgørende for, at du får en god løbeoplevelse uden medfølgende gener. Men hvordan sidder en løbesko godt? Og kan du finde ud af det, inden du foretager et køb? Du kan være opmærksom på disse områder:

  • Skoene skal sidde godt ved hælen, da det er vigtigt, at foden har den rette bevægelighed. Hvis hælen er for presset, kan du risikere skader.
  • Mellemfoden skal have den rette støtte, og her kan der være stor forskel på de forskellige brands.
  • Skoens øverste del skal helst heller ikke være for hård, da det kan være til gene for dine tånegle.

Sådan finder du den rigtige størrelse

Den eneste måde, hvorpå du kan sikre dig, at du får den rigtige størrelse, er ganske enkelt ved at prøve skoene på! Derfor vil det altid være vores største anbefaling, og du er altid velkommen hos din lokale Intersport, hvor vores dygtige medarbejdere kan hjælpe dig med at finde frem til den rette løbesko og størrelse.