Løb og træning med Intersport

Hvorfor vælge vandrestøvler?

Bliver dine fødder ”trætte”, når du går lange ture? Så er et par vandresko/støvler måske det, du lige har brug for. Her kan du læse om fordelene ved at vælge et par andre sko at gå i end dine almindelige hverdags- eller træningssko.

Vandrestøvler frem for almindelige sko

Vandrestøvler er som udgangspunkt mere robuste og hårdføre end almindelige sko. Vandrestøvler skiller sig ud ved at have en lidt hårdere sål, som hjælper dig, hvis du går på ujævne underlag. Skaftet på en vandrestøvle er normalt også højere end på almindelige sko og dette skal sikre, at de sidder fast og støtter dig optimalt, når du går på ujævne overflader.

En vandrestøvle skal sidde fast om hælen og have god plads ved tæerne, da dine fødder vil hæve lidt, når du er ude at gå.

Der findes vandrestøvler med og uden vandtæt membran. En vandrestøvler med vandtæt membran er lidt mindre åndbar end en støvle uden. Vælger du en støvle uden vandtæt membran, kan du imprægnere den, så de sagtens kan holde vand ude, men de vil ikke være 100% vandtætte.

Der findes også vandresko, som ikke har det høje skaft, men hvor du stadig får vandrestøvlens gode egenskaber med en solid og robust sål. En vandresko er også lettere end en vandrestøvle og derfor vil en vandresko være et rigtig godt valg, når du vil starte op med at gå ture i skoven, ved vandet eller der hvor det passer dig bedst.

 
 
 

Vælg strømper med uld til de lange gåture

Når du har fundet den rette sko til dine behov, så glem ikke at vælge den rigtige strømpe. Strømper med uld i absorberer nemt sved og dine fødder vil føles tørre på hele turen, men strømper lavet af kunststof kan også sagtens bruges til dine gåture i naturen. Hvis du går lange ture, så vil vi klar anbefale strømper med uld i, men det skal bestemt ikke være dine strømper, som stopper dig fra, at komme ud i den friske luft.

Find vandrestøvler og sko her.
Find strømper til vandreturen her