Vilkår og betingelser for deltagelse

PUMA/INTERSPORT-KONKURRENCE “PUMA-AMBASSADØR"

Ved at deltage i denne lodtrækning accepterer deltagerne at være bundet af disse vilkår og betingelser for deltagelse.

Konkurrencen er ikke købsbetinget.

1. Arrangør

Denne "PUMA-AMBASSADØR“ konkurrence arrangeres af PUMA FINLAND OY, Malminkartanonkuja 4, 00390 Helsinki, Finland og PUMA Denmark A/S, Grønlandsvej 8, 8660 Skanderborg, Danmark

2. Deltagelseskrav

  • Alle deltagere skal være bosiddende i et af følgende lande: Finland, Danmark.
  • Medarbejdere hos arrangøren, INTERSPORT eller parter, der er involveret i afholdelse af lodtrækningen, samt deres tilknyttede virksomheder eller deres familiemedlemmer, er ikke berettiget til at deltage.
  • Deltageren garanterer, at alle de oplysninger, han/hun giver i forbindelse med lodtrækningen er sandfærdige og korrekte.

3. Deltagelse i lodtrækningen

3.1 Konkurrencen er åben for deltagelse i de pågældende lande som følger:

  • FINLAND: 13. august, kl. 08.00 til 13. september, kl. 08.00.
  • DANMARK 15. august, kl. 08.00 til 1. oktober, kl. 08.00.

3.2 Deltagelse i konkurrencen er kun muligt online på INTERSPORTs hjemmesider som følger:

  • www.intersport.dk/puma-amp-xt
  • www.intersport.fi/puma-training

Deltagerne skal indtaste deres personlige oplysninger (navn, efternavn, e-mailadresse, alder, Instagram-konto (åben), kort karakterisering og begrundelse for at vinde, og bopælsland i online-deltagelsesformularen og gennemføre deltagelsen ved at indsende tilmeldingsblanketten ved at trykke på knappen "Tilmeld dig konkurrence".

3.3 Hver deltager kan kun deltage i konkurrencen én gang.

3.4 Deltagelse i konkurrencen er gratis og ikke betinget af køb af en vare eller modtagelse af en tjenesteydelse hos arrangøren. Køb af et produkt eller modtagelse af en tjeneste hos arrangøren har ingen indflydelse på chancerne for at vinde.

3.5 Arrangøren forbeholder sig retten til at gennemgå opfyldelsen af betingelserne for deltagelse og kræve bevis, især med hensyn til deltagerens alder.

3.6 Tilmeldinger, der indsendes for sent, eller som ikke kan læses, accepteres ikke.

4. Præmier, Lodtrækning

4.1 Efter lukningen af den sidste deltagelsesperiode som angivet i punkt 3.1 ovenfor gennemføres lodtrækningen inden for 4 uger blandt alle berettigede deltagere. Lodtrækningen er tilfældig.

4.2 Præmier:

  • 1 x PUMA-træningspakke fra nærmeste INTERSPORT-butik
  • Et billede af vinderen vil blive vist på Intersports sociale mediekanaler
  • PUMA-ambassadør i SS19 INTERSPORT-kampagnen
  • PUMA produkter til en samlet værdi af 1.000 € i løbet af efteråret 2018 og forår 2019

4.3 Vinderne bliver underrettet via e-mail senest to uger efter lodtrækning i henhold til punkt 4.1.

4.4 Præmien kan kun afhentes personligt af vinderen. Hvis en valgt vinder ikke reagerer inden for 10 kalenderdage, efter at meddelelsen om præmien er sendt, tilbagekaldes rettighederne, hvorefter arrangøren har ret til at udpege en efterfølgende vinder og tildele præmien til denne person, der erstatter den oprindeligt udpegede deltager som vinder. Det samme gælder, hvis vinderen efter accept af præmien ikke reagerer på arrangørens anmodning om at give oplysninger om, hvor præmien skal sendes hen.

4.5 Der er ikke mulighed for kontant indløsning, ombytning eller overdragelse af præmien til en tredjepart.

4.6 Arrangøren forbeholder sig ret til at erstatte præmien helt eller delvist med en præmie af tilsvarende eller større værdi, hvis en hvilken som helst del af præmien ikke er tilgængelig uanset grund.

5. Ansvarsfraskrivelse

5.1 Arrangøren yder ingen form for forsikring, hvad enten lægelig, mod aflysning eller for ansvar i forbindelse med præmien.

5.2 Arrangøren forbeholder sig ret til efter eget skøn at udelukke eller diskvalificere en deltager, hvis det konstateres, at vedkommende har manipuleret med tilmeldingsprocessen eller afholdelsen af konkurrencen eller overtrådt disse vilkår og betingelser for deltagelse. Arrangøren forbeholder sig retten til at søge erstatning og/eller andre retsmidler, der er tilladt ved lov fra en sådan deltager.

5.3 Med undtagelse af tilfælde af grov uagtsomhed eller overlæg fra arrangørens eller dennes repræsentanters side, påtager arrangøren sig intet ansvar for eventuelle tilmeldinger der går tabt, bliver beskadiget, ødelagt, forsinket, sat i karantæne eller ikke modtages af arrangøren, uanset årsagen. Arrangøren er ikke ansvarlig, og hæfter ikke for, enhver fejl eller skade relateret til teknik, hardware, software, server, hjemmeside eller andet.

5.4 Arrangøren hæfter ikke for fejl i præmierne, i det omfang det tillades ved lov. Regres er i denne henseende udelukket.

5.5 I tilfælde af en åbenlys fejl i disse vilkår og betingelser for deltagelse, ulovlighed eller omstændigheder uden for arrangørens rimelige kontrol, der forhindrer forvaltningen af konkurrencen, vil arrangøren ikke være ansvarlig for nogen form for tab eller skuffelse forårsaget herved. Under sådanne omstændigheder vil arrangøren gøre alle rimelige bestræbelser for at informere deltagere om eventuelle ændringer eller tilbagetrækning.

6. Erklæring fra deltageren

6.1 Vinderne accepterer, at arrangøren, efter eget skøn og uden betaling eller yderligere tilladelse fra vinderen, kan benytte vinderens navn (dvs. fornavn og første bogstav i efternavnet), bopælssted og/eller -område eller lighed med henblik på at annoncere vinderen af konkurrencen samt til salgsfremmende formål.

6.2 Vinderne vil være forpligtet til at deltage i reklame- eller salgsfremmende aktiviteter for arrangøren uden betaling. Vinderne accepterer, at arrangøren kan producere eller få produceret videooptagelser, lydoptagelser, billeder eller andet reklamemateriale fra tredjepart, der viser eller henviser til vinderen (i det følgende kaldet "materialet") med det formål at annoncere vinderen af konkurrencen samt til markedsføring eller lignende forretningsformål i foråret 2019.

7. Databeskyttelse og fortrolighed

7.1 Personoplysninger er oplysninger om de personlige eller materielle forhold for en identificeret eller identificerbar person. Alle personoplysninger er underlagt særlig beskyttelse, som sikres af arrangøren gennem tekniske og organisatoriske foranstaltninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.

7.2 I forbindelse med konkurrencen indsamles følgende personoplysninger: For- og efternavn, skostørrelse, bopælsland og e-mailadresse. Den dataansvarlige for indsamling, brug og bearbejdning af deltagernes personoplysnigner er: PUMA Finland & PUMA Danmark. Deltagernes personoplysninger indsamles og behandles udelukkende med henblik på deltagelse i lodtrækningen, afholdelse af konkurrencen og udlevering af præmierne. Gældende bestemmelser om databeskyttelse vil blive overholdt.

7.3 Arrangøren videresender kun personoplysninger til tjenesteudbydere, der har fået til opgave at afholde konkurrencen (i det følgende kaldet "kontraktdatabehandlere") inden for Den Europæiske Union eller i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle sådanne kontraktdatabehandlere indsamler, behandler og bruger kun personoplysningerne til og i overensstemmelse med arrangørens anvisninger. Arrangøren overfører ikke personoplysningerne til tredjepart og bruger ikke personoplysningerne til andre formål. Personoplysninger kan kun overføres til myndighederne, hvis det kræves i henhold til loven.

7.4 Alle personoplysninger slettes efter konkurrencens afslutning. Kun vindernes personoplysninger bliver yderligere gemt mhp. udlevering af præmierne. Hvor sletning af personoplysninger ikke er mulig på grund af juridiske opbevaringsforpligtelser, vil arrangøren blokere sådanne personoplysninger fra videre brug og behandling.

7.5 Hver deltager i konkurrencen har ret til, uden omkostninger, at få information vedrørende de personoplysninger, arrangøren opbevarer om ham/hende af samt til at få rettet, blokeret eller slettet sådanne personoplysninger. For at gøre brug af ovennævnte rettigheder kan deltagerne kontakte arrangøren på følgende e-mailadresse: sanna.jakonen@puma.com

8. Diverse

8.1 Disse vilkår og betingelser for deltagelse kan tilgås på: https://www.intersport.dk/puma-amp-xt, inklusive tilmeldingsblanketten. Ved at indsende en tilmelding accepterer deltagerne at være bundet af disse regler.

8.2 Deltagere, der ikke overholder disse regler, eller som indsender tilmeldinger, der er ufuldstændige, ukorrekte eller svigagtige, vil ikke være berettiget til at vinde.

8.3 Hvis en bestemmelse i eller del af disse vilkår og betingelser for deltagelse anses for at være ugyldig eller uhåndhævelig, anses denne bestemmelse eller del for at være udelukket, og resten af vilkårene for deltagelse gælder fortsat.