• Fri fragt og hurtig levering
  • Byt lokalt
  • 30 dages bytte

Tips til korrekt vask af sports- og udendørs tøj

Hvis du hidtil har vasket dit sportstøj eller vandrejakken sammen med håndklæder og lagener, bør du ændre dette. Det er ikke svært at pleje det særlige stof, der bruges til udendørs tøj samt sportstøj. Men det kræver dog alligevel en smule mere arbejde end normalt tøj, når lugt skal fjernes og hvis tøjet skal bibeholde sin form, farve og funktion efter flere ganges vask. Læs med her.


Forberedelse til vask

Sportstøj og tøj til udendørs brug er ofte fugtige af sved og kan derfor være en grobund for bakterier. Med disse enkle trin forbehandles tøjet perfekt, før det vaskes i maskinen:

  • Hvis du ikke kan vaske tøjet med det samme efter brug, så skal du hænge det op og lade det tørre i stedet for at lade det ligge i sportstasken.
  • Tøm lommer, åbn lynlåse og vend vrangen ud (dette er med til at bibeholde farverne).
  • Er tøjet meget snavset, kan du lægge det i blød i vand tilsat en halv kop hvid eddike.

Grundlæggende vasketips til hverdagen

Når du har nok sportstøj i maskinen, skal du gøre følgende:

  • Vask altid tøjet i koldt vand. Varmt vand ødelægger det elastiske materiale. Se efter, om din vaskemaskine har et særligt program til udendørs tøj. Det er bedst at bruge et sådant program.
  • Brug et mildt, normalt vaskemiddel, men brug mindre end til normalt tøj. For meget vaskemiddel vasker ikke tøjet ordentligt og giver bakterierne en god grobund.
  • Tilsæt en halv kop hvid eddike til skylningen. Eddike er ikke dyrt og fjerner alle tilovers blivende lugtgener.
  • Hæng tøjet op til tørre, eller tør det i tørretumbleren med et skåneprogram

Hightech pleje: Hvordan vaskes en vandafvisende jakke

Der er mange nye udviklinger inden for sportstøjets stof og form, og der er flere muligheder end før for nemmere at vaske tøjet rent:

  • Hvis du ønsker en nem pleje af vasketøjet og vil være helt sikker på, at du ikke ødelægger stoffet på yndlingstøjet, så brug et særligt vaskemiddel til sportstøj samt udendørs tøj.
  • Skyllemiddel er måske en god måde at holde tøjet frisk på, men er IKKE egnet til udendørs tøj. Du skal ikke bruge skyllemidler, for det gør, at elastisk og vandafvisende tøj ikke vaskes rent.
  • Jakkens vandafvisende lag vaskes af med tiden. Det lægger du mærke til, når du ser vandet trænge ind i jakken i stedet for at perle af. Du kan genskabe den vandafvisende effekt ved at bruge imprægneringssprays, eller brug et vaskemiddel, som både vasker og genskaber stoffets vandafvisende egenskaber.

Hvis du er i tvivl, så læs tøjetiketten, så du får vasket tøjet ordentligt, især hvis tøjet er vandafvisende.